Det har manglet i mange, mange år, at der er afsat penge nok til at renovere, og sikre udmøntning af projekter og tilblivelse af byggerier i det tempo der er planlagt.
Der har været advaret om boligbomben i årtier efterhånden.
Manglende renovering, manglende viden om skimmelsanering, manglende tilsyn på nybyggeri, og manglende vilje til at sikre en ordentlig, gennemsigtig, bredt funderet forlig om boligbyggeri hvor der er behov, spænder ben for, at vores boligmasse fornyes.
Der er først og fremmest brug for beboelige og sunde boliger, uden skimmelsvamp, giftstoffer i byggeriet osv. Arktiske byggeregler følges som oftest, men ikke altid, med virkeligt dårlige byggerier og renoveringer til følge.
Tilsynet er ikke styrket nok, og der er overophedning i branchen konstant, dels pga. mangel på arbejdskraft, dels pga. kort byggesæson, dels pga. forskellige virkelig uhensigtsmæssige regler som vi politikere indfører.
F.eks. tvungne praktikanter, uden nogen vurdering af, om praktikanterne er egnede til at indgå i arbejde.
Branchen må ikke bestemme selv, politikerne prioriterer i Øst og Vest
Branchen må ikke hente arbejdskraft udefra, når der er behov. Det betyder flaskehalse på forskellige eller hele dele af byggerier, som er enten branche, eller fagbestemt.
Det betyder dyrere byggerier, fordi de trækker ud, det betyder at branchen måske ikke ønsker at byde på byggeri fra det offentlige, fordi de ikke ved om det kan betale sig.
Der er mange led der skal samles sammen, for at sikre en nogenlunde plan for nybyggerier, erstatningsbyggerier og renoveringer af eksisterende boligmasse. Vel at mærke renoveringer der rent faktisk slipper af med problemerne, f.eks. træk, skimmelsvamp eller dårligt indeklima.
I Nuuk alene er boligventelisterne håbløst høje, og vi i Landstinget vedtager diverse love og bestemmelser overfor branchen, imod bedre vidende, som vi nu ser, at koalitionspartierne nu igen vil ophæve. Altså restriktionerne overfor tilflyttende arbejdskraft.
Det ER nødvendigt med en mere smidig lovgivning for at imødese udfordringerne i dag, og det er bydende nødvendigt at vi tager housing first princippet overfor alle borgere, også de over 1.000 hjemløse vi har i dag. De er også primært i de større byer.
Hurtigere ekspeditionstider på arealtildelinger, og jatak til eksterne investorer
Der bør være stabilitet nok omkring en god lovgivning, til at sikre, at vi kan tiltrække eksterne, lødige investorer som pensionskasser, og gode fonde, der ønsker at investere i at bygge, og dermed også tage afkastet selvfølgelig, på byggerier, og efter en årrække overlevere dem til Selvstyret f.eks.
Det er der behov for, at vi arbejder meget mere med.
Der bør og skal være mulighed for, under regelsæt der er forsvarlige for tilbageleveringer og fastsættelse af huslejer, naturligvis, kunne investeres.
Både af eksterne og interne investorer. Der skal være MEGET hurtigere sagsbehandlingstider på dette, og meget færre restriktioner på indførsel af arbejdskraft, så længe bolig og bygningkrisen er så voldsom som den er nu.
Og så skal de penge der ER afsat til kollegie,- og boligbyggerier på Finansloven pinedød ud og sikres igangsættelse.
Skimmel og andre forhold gør vore borgere syge, og uarbejdsdygtige.
Det skal vi gøre op med, i en massiv indsats på dette område, som bygger på flerstrengede indsatser; og som går ud fra sund fornuft.
Èn ting er, at tidligere Landstingspolitikere og Naalakkersuisut ikke har prioriteret det tilstrækkeligt.
Det kan vi lave om på nu.
Brede forlig, sund fornuft og lovgivning efter faktiske forhold, er en mangelvare.
Det MÅ og SKAL vi løfte, inden Samarbejdspartiet kan gå med til flere goder til politikere selv.
Der skal foreligge en klar og realistisk plan for vores boligmasse.
Boligbomben ER detoneret.
