I dag behandles i Salen et punkt der bl.a. indfører stramninger for trusler i forbindelse med vidne-beskyttelse i kriminalsager.
Der er ingen tvivl om, at der er behov for, at beskytte vidner langt bedre end der er mulighed for i dag. Hvornår skal de have beskyttelse? Og er det muligt i praksis?
Vi mener at der allerede ved anmeldelse skal ikrafttræde betingelser der udgør en skærpelse i strafudmålingen, hvis der forsøges trusler på vidner af anmeldere. Ligeledes bør det kunne fasttrackes at vurdere når der er tale om tilhold mod udøverne af trusler og chikane.
Det samme bør i øvrigt gælde ved voldelige partnere, mens sagerne kører.
Der er behov for et opgør med den eksisterende mentalitet, hvor der – især i de små samfund – reelt ikke er mulighed for at skabe tilhold mod voldsmænd og forbrydere der truer lovlydige borgere, og derfor bør vi indføre særlige, hurtigere foranstaltninger end det er muligt i dag, og sikre en hurtigere behandling af straffene. Der bør indføres skarpere sanktioner end i dag.
Vi så det i dokumentaren om Tasiilaq for nylig; at der var borgere der var bange for at anmelde fordi de var bange for repressalier; trusler oplevede de, og chikane. Det må bare ikke ske.
I et land, hvor vi har behov for at få seksualforbrydere af gaden, er det ekstremt vigtigt for retssikkerheden, at der slås meget hårdt ned på trusler og chikane af vidner, deres familiemedlemmer og nærmeste.
Der bør udarbejdes vejledninger til arbejdspladser m.fl. hvis borgere udsættes for trusler, og der bør gives flere ressourcer til politiet så længe som muligt, som det er nødvendigt for at kvæle dette uvæsen.
Der bør også vejledes bedre for pårørende, arbejdspladser og generelt i samfundet om, hvordan trusler og chikane psykisk påvirker ofrene for dem.
PTSD er ikke usædvanligt for en partner der forlader en voldelig partner, eller et voldeligt familiemedlem, stress, angstanfald, depression og frygt for at gå ude, er alt sammen enkelte udpluk af psykiske følgevirkninger.
Hvordan sikrer vi dette i praksis?
Vi kunne overveje at indføre overfalds-alarmer hvor politiet skal respondere særligt hurtigt, klare og tydelige samtaler med gerningsmænd, om, hvad der forventes af vandtætte skodder mellem dem og eventuelt kendte anmeldere, og sanktioner, hvis de overtræder dem m.fl.
Sidst men ikke mindst, bør der arbejdes på, når der er en reel mulighed herfor, og det vægtes at være forsvarligt; at vi begynder på mæglingsarbejdet mellem offer og gerningsmand.
Mest for at mindske angst og stress for ofrene.
Under forudsætning af, naturligvis, at det vurderes at kunne udføres så det er gavnligt for ofrene, f.eks. af af psykologer, og kan udføres forsvarligt.