Ilanngaasivik er lige på trapperne, et inddrivningssystem som barsler med tilsidesættelse af dine rettigheder til privatliv, rådighedsbeløb meget lavt sat, og en hundedyrt system der allerede findes funktioner for, i dag.
Det kan siges ret enkelt;
Vi mener ikke vi skal indskrænke borgernes friheder. Det er den liberale del, af vor socialliberale.
Det er ikke ok, at det offentlige kan sætte sine små, tykke fingre i pengene som borgerne tjener eller får udbetalt på denne måde.
Og slet ikke når vi selv, her blandt politikerne ”skylder” borgerne en ordentlig boligmasse, ordentlige priser på serviceydelser i Selvstyre-ejede selskaber, og ordentlige forhold for deres børns uddannelse, for tandsundhed og sygdomspleje.
Lad os lige slå fast igen, at det helt er vor egen skyld fra politisk hold, at vi har disponeret penge som vi har.
I opgangstid, og med en bedre økonomi end længe, vil man så bruge rigtigt mange penge forkert igen.
På at bygge et monster af et system, som skal dyppe snablen ned i folks privatliv, pengepung og ret til at eksistere som et værdigt individ.
Samtidig magter vi ikke at sikre en god velfærd.
Ordentlig mad til de ældre, bedre veje at køre på, men nok allervigtigst: ordentlige livsbetingelser for hjemløse, sårbare børn og unge, og medborgere i landet som har det svært psykisk.
Det er fuldstændigt meningsløs Samling, hvis vi indfører Ilanngaasivik.
Vi diskuterer på denne Samling graduering af overførsels-ydelser, og beskæftigelsesfradrag, at lave social løft, gratis misbrugsbehandling og så videre, uden at have tillid til, at et menneskeligt behandlingssystem med behørig afdragsrådgivning kan klare inddrivelse.
Og i stedet skabe et tvangssystem som Ilanngaassivik, som kan inddrive uden om alle menneskelige faktorer.
Kommuner, arbejdsgivere, firmaer som gælden inddrives på vegne af, og Selvstyret og Skattestyrelsen, alle sammen skal involveres i én persons gældsinddrivelse. Hele vejen rundt.
Det bliver en dyr administration, og dyre IT-systemer, som skal gøre et arbejde, der allerede er hjemmel til i dag. Altså tvangsinddrivelse. Gældsrådgivning er eneste rette vej at gå.
Rammer allerede marginaliserede grupper af mennesker
Nej, nej, nej. Tvang og straf er ikke den rette vej at gå.
Dette system minder om en klapjagt på mennesker der allerede ligger ned.
Hammeren rammer klart hårdest på de mest udsatte borgere, uheldige borgere, og borgere som i forvejen sidder i armod.
Sagbehandlere o.a. hjælpeinstanser, kommer til at hjælpe sårbare borgere på måneds,- eller 14 dages basis med at udrede sådanne sager.
Tal lige om overadministration.
Hvad koster det samlet set vort samfund at inddrive den berømte milliard, som skyldes, og med tanke på, hvad vi egentlig i sidste ende formentlig kan inddrive?
Det er ganske enkelt langt mere enkelt at lave en gældsrådgivnings-enhed. Og det er billigere.
Hele denne pakke har så voldsomme implikationer på individets ukrænkelige frihed, samt antager, ifølge Samarbejdspartiet karaktér af totalitærmagtanvendelse, at det er helt håbløst.
Ja, vel skal gælden inddrives.
Men ikke for prisen af et individs krænkelse. Og heller ikke når det kan gøres billigere.
Gældsrådgivning, tak. Ikke dette monster af et system.