Det skal være samme pris for kollegier for alle, hvis man indfører en procentvis huslejepris for kollgierne på baggrund af de studerendes indkomst, fjerner man incitamentet for at arbejde
Der er gode toner fra Naalakkersuisut, fordi de laver en decideret kollegie-lovgivning. Ros for det.
Når det så er sagt, så er der diskussion fra Inuit Ataqatigiit; Demokraterne, Siumut og Nunatta Qitornai om at fastsætte kollegiehuslejen pba. indkomst for den studerende.
Det er jo helt galt.
Det fjerner tilskyndelsen til at arbejde ved siden af studiet for de studerende.
Hvis de skal vælge mellem en uddannelse, og flere penge i lommen på et arbejdsmarked hvor de kan få arbejde med det samme grundet mangel på arbejdskraft, så vælger en stor andel nok at arbejde.
Vi har i forvejen problemer med, at få de unge igennem uddannelser, og at få dem på arbejdsmarkedet. Det skal vi holde os for øje.
Dvs. afbrudte uddannelser, kan meget vel blive resultatet af en procentvis beregning af huslejen.
I stedet bør man sigte efter, at få opdateret kollegiestanden, samt få bygget mange flere kollegier, især i Nuuk og Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat, Aasiaat og de steder hvor der er behov.
Hvis man fastsatte huslejen på baggrund af kollegiernes stand, så ville det være langt mere fair.
Der er kæmpe værdi i, at studerende kommer på det rigtige arbejdsmarked inden de er færdige med deres uddannelser. Ikke alene får vi udvidet vor arbejdsstyrke og vores skatteindtægter, men de får også praktisk anvendelse for deres uddannelse, og får mærket det rigtige liv derude.
Ønsker man en anden form for huslejehævelse, så diskutér det, i stedet for denne model der fjerner lysten til at arbejde.
Og når det så er sagt, plæderer vi i Samarbejdspartiet for både handicapvenlige studieboliger fremadrettet, samt at se at bygge. I Nuuk alene har vi haft en befolkningstilvækst på 5.000 borgere på lige så mange år, det kan vores i forvejen pressede boligmasse slet ikke tåle, og kollegier er der også mangel på.
Derfor er det ærgeligt at der henstår så mange uforbrugte penge på finansloven år efter år, der ikke udmønter sig i reelt byggeri af kollegier i alle uddannelsesbyerne.
Bedre vilkår for studerende er naturligvis også at stille krav, men kravene skal ikke spænde ben for deres karrierer og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det synes vi er sund fornuft.
Derfor beder vi indtrængende partierne om, at tænke sig om vedr huslejerne i kollegierne