Pengene er afsat på finansloven. Men byggebranchen er ooverophedet, samtidig med, at Naalakkersuisut ikke formår at få udbudsmaterialer ud til planlægning af kollegiebyggerier tilstrækkeligt hurtigt. Manglende kollegiepladser presser vore studerende.
I starten af 2019 ventede 109 voksne med 56 børn i Nuuk på kollegieplads. Aasiaat havde en venteliste på 15 voksne. Ikke registrerede er alle de hjemmehørende i Nuuk der ikke engang orker at søge en kollegieplads men bor hjemme ved forældre, eller i bofællesskaber udenom kollegie-systemet.
Det synes jo mærkeligt, når der faktisk er afsat penge til byggerier.
Studerende kommer ganske enkelt ikke i gang med deres uddannelser, fordi de ikke har et sted at bo.
Det er bare ikke godt nok! Vi siger igen og igen, at vi prioriterer uddannelser, men prioriteringerne er svære at få øje på.
Som studerende som mangler kollegie, er der ikke megen vejledning eller hjælp at hente fra Selvstyret af hvis du ikke kan få plads. Enten er der plads, eller ofte; er der ikke.
Der tages desuden dyre løsninger i brug; leje af værelser, til de studerende der er så heldige at få kollegiepladser. Noget som tager boliger fra de mangeårige ventelister der er, på almennyttige boliger.
Det er altså en lose/lose situation vi er ude i. Det kan ikke gå hurtigt nok med at sikre kollegier.
Katastrofal boligmangel og manglende omhu
Én af de medvirkende faktorer kan være, at departementerne nu alle sammen, hver for sig, skal producere udbudsmateriale, finde C, og B overslag, sikre byggeri m.v.
Tidligere var det samlet i en central enhed, det kunne man overveje at gøre igen, EFTER at departementernes Naalakkersuisoq har besluttet sig for, hvordan byggeri-midlerne skal disponeres.
Ikke alene er der helt katastrofal boligmangel i Nuuk, og boligmangel generelt i større byer, pga. migration og tidligere tiders manglende rettidig politisk omhu.
Boligmassen i hele landet er nedslidt og mangler kraftigt en prioritering fra politisk hold af, stimulering af privat boligbyggeri, og renovering og nybyggeri.
Samtidig skal der bygges de upopulære lufthavne, der udestår skole,- og sundhedsbyggeri, samt der mangler helt ufatteligt mange kollegieværelser. Det betyder en overophedning i byggebranchen.
Den eneste løsning er en fornuftig tilgang i byggebranchen af tilflyttende arbejdskraft, særligt fra de nordiske lande og Danmark, dvs. arbejdere fra lande med gode arbejdsmarkedsregler og fagforeninger.
Og vi mangler altså, også på dette område, en nytænkning for byggebranchen.
At sikre langsigtet planlægning, for at sikre byggerierne kommer i gang planmæssigt og rettidigt, uden at byggepriserne tager endnu en himmelflugt.
Vi skal også tage hensyn til, hvor der er brændende behov. Kollegiepladser er ét af stederne.
Det er vigtigt for lokale firmaer, at de kan planlægge langsigtet, og kan nå at hente ekstra arbejdskraft når der er behov for det, samt véd at de kan planlægge mange år frem for at sikre praktikpladser, og en stabil pris til dem der skal have bygget.
Sikrede selvstyret og kommunerne en god koordination, og langtidsplanlægning generelt i byggebranchen, ville vi opleve et langt bedre marked for erhvervene, samt for studerende, og borgere generelt.