Samarbejdspartiets afdeling i Kommune Kujalleq ser med stigende bekymring på de seneste mange måneders politiske udvikling i Grønland.
Det nuværende Naalakkersuisut har været en bremseklods mht. et generelt løft på børneområdet. Samtlige partier skulle vride armen om på Naalakkersuisut og Siumut, for at få dem til at acceptere, at bede Danmark om hjælp, og det har været vanskeligt at se, hvor i tidligere finanslove, børnene for alvor er prioriterede. Ligeledes har vi kunnet konstatere, at kommunerne heller ikke har fået ret megen hjælp fra Selvstyret mht. børns vilkår, når alt kommer til alt.
Det kommende fokus på børns vilkår, kan vanskeligt ses som andet end, et forsøg på, at gribe stemmer der ellers ville tilfalde de partier der ønsker sårbare børn på dagsordenen. Med andre ord er man tvunget til at komme med forbedringer på området, snarere end det er en prioriteringssag.
Med dokumentaren Byen hvor børn forsvinder blev der sat fokus på et allerede kendt problem, med børn som mistrives og udsættes for forskellige former overgreb.
I den forbindelse har det nuværende regering, i vores øjne, ikke bidraget konstruktivt til løsningen af disse udfordringer, men fungeret som bremseklods i forhold udefrakommende hjælp.
Til gengæld har regeringen brugt uendelig mange ressourcer på prestige projekter i særlig bygningen af luftehavne, der – i følge de økonomiske vismænd – aldrig kommer til at give overskud.
Prisen for disse lufthavne vil blive holdt hemmelig.
Senest har landsstyreformanden igennem de seneste fem år, undladt at stille sig til rådighed for Selvstyrets Finansudvalg, når Selvstyret har ønsket at få indsigt i omkostninger vedr. Lufhavnsprojekterne.
Hermed kommer på det næste problem nemlig manglende transparens.
Man må aldrig kvæle den demokratiske debat – og Inatsisartut er Naalakkersuisuts arbejdsgivere.
Det er et stort problem for den parlamentariske kontrol med regeringen – og dermed hele vort demokrati – når regeringen bevidst tilbageholder vitale oplysninger om så vigtige og omfattende investeringer.
I Kujalleq oplever vi konstant den manglende borgerbetjening til sårbare og udsatte børn og børnefamilier, vi oplever stagnation i udviklingen og uddannelse, og vi ser – også her – vores velfærd smuldre med sygehusbetjening, folkeskolerne der kæmper, og et erhvervsliv der griber efter hvad som helst, for at skabe udvikling.
Vi bor i verdens smukkeste land, og vor region i Kujalleq må være én af de smukkeste i verden.
Der er mange andre løsninger end lufthavne man kan pege på, for at udvikle Kujalleq.
Men vi bør først og fremmest sikre vores fremtid; nemlig børnene, børnenes vilkår og deres uddannelser.
For os er tålmodigheden med Kim Kielsen og Naalakkersuisut brugt op, og det er vores opfattelse at et nyt Naalakkersuisut bør træde til.
Samarbejdspartiets afdeling i Kommune Kujalleq ønsker at samarbejde med en koalition, der vil arbejde for børns rettigheder samt socialt- og økonomisk ansvar.
/ Kim Lyberth