Selvstændighed er ikke en reel mulighed for Grønland. En så lille nation kan ikke stå alene i verden, uanset hvor inderligt vi måtte ønske det. Det er der mange grunde til, men det handler især om suverænitetshævdelse, forsvarsaftaler, handelsaftaler og kolde kontanter. 


Grønlænderne er naturligvis et folk i egen ret, og Grønland er et fantastisk land med mange muligheder. Men Grønland ligger nu engang hvor det ligger. Tæt på Nordamerika, tæt på Nordpolen, strategisk godt placeret i det, som USA betragter som sit særlige interesseområde.  


Det er ikke kun Donald Trump der leger med tanken om at gøre Grønland til en del af USA. Allerede nu har amerikanske militærfly uindskrænket adgang til det grønlandske luftrum og de grønlandske lufthavne. Sådan har det været siden Anden Verdenskrig efter aftale med Kongeriget Danmark, som i alliance med Grønland, NATO, EU og USA på bedste vis varetager rigsfællesskabets udenrigspolitiske interesser. Grønland fylder da også ganske meget i det danske forsvarsbudget.

Hvis vi i Grønland træder ud af rigsfællesskabet og erklærer os selvstændige, skal vi meget hurtigt finde en ny storebror at lege med. I praksis vil det formentlig blive USA. Grønland alene i verden er ikke en mulighed. Vi kan ikke forsvare vores egne grænser, vi tjener ikke nok til at være økonomisk selvbærende, vi har i dén grad behov for samarbejde.

Grønland har derfor reelt to valgmuligheder: Enten forbliver vi i rigsfællesskab med Danmark, eller også bliver vi indlemmet i USA. Det vil betyde farvel til det dansk-inspirerede velfærdssamfund, vi kender i dag, og goddag til den brutale amerikanske virkelighed: 

 

I Grønland vil ikke alene det danske sprog, men også det grønlandske sprog så godt som forsvinde i løbet af få generationer og blive erstattet af engelsk. Man vil ikke længere kunne komme gratis til lægen og gratis på sygehuset. Og man vil selv skulle betale for at få en uddannelse. Sådan har USA ageret i de territorier, de tidligere har overtaget, og sådan vil det også blive i Grønland, hvis vi bliver en del af USA.

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for finanser og nordiske anliggender, er en ærlig mand, der som bekendt ønsker sig grønlandsk selvstændighed så hurtigt som overhovedet muligt. Men han har også sagt, at et selvstændigt Grønland vil betyde en forringelse af levevilkårene i landet, og at der derfor vil ske en nedgang i levestandarden i en selvstændig nation. Det betyder i praksis, at de rige kan få uddannelse, sygehusbesøg og socialt sikkerhedsnet, når de får behov for det. Alle andre må nøjes med at håbe på et godt helbred og læse sig til viden på internettet. Hvis de da har råd til internet. 


Det er naturligvis ikke acceptabelt. Det er heller ikke acceptabelt at påstå, at grønlandsk selvstændighed ikke er det samme som at sælge os til et andet land sammen med vores naturressourcer, strategiske placering og sprog og kultur. 


I stedet for at blive ved med at tale om et storslået, selvstændigt Grønland, skal vi både i Danmark og i Grønland derfor koncentrere os om at udvikle rigsfællesskabet til gavn for begge parter og forbedre


levevilkårene i Grønland. Vi har mildest talt ikke brug for flere forringelser af vores sundhedsvæsen og vores skoler og andre uddannelsesinstitutioner.


Så lad os stå sammen i rigsfællesskabet om en bedre fremtid og stoppe snakken om selvstændighed, der afvikler i stedet for at udvikle fællesskabet.
Samarbejde er ikke længere bare en mulighed, men ganske enkelt en nødvendighed. 

 

Flemming Nielsen, medlem af lokalbestyrelsen for Samarbejdspartiet i Kommuneqarfik Sermersooq