I medfør af § 37 stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Spørgsmål til Naalakkersuisut:

1. Hvilke sundhedsydelser agter Naalakkersuisut at bortskære i finanslov for 2019?

2. Hvilke områder mangler flest hænder i sundhedsvæsnet, hvis man ser på det geografisk og pr. sygehus?

3. Hvilke udfordringer gør, at Naalakkersuisut mener, at de er nødt til at beskære pengene til sundhedsbetjeningen i landet og/eller antallet af sygdomme man kan behandle?

4. Hvilke alternativer har Naalakkersuisut så tænkt sig, at give befolkningen med de sygdomme der ikke længere kan behandles i Grønland?

5. Hvorledes stiller Naalakkersuisut sig, i forhold til, at man som land ikke længere kan opretholde en sunhedsbetjening af sin befolkning? 

5 a. Mener Naalakkersuisut det er beklageligt?

6. Hvilke løsningsforslag har Naalakkersuisut til at sikre en god sundhedsbetjening på lang sigt? 

(Medlem af Inatsisartut, Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet)

Begrundelse:
I forvejen er der en masse sygdomme der ikke kan behandles i grønlandsk regi, og vi ser i stor stil, at mennesker og pårørende til mennesker med handicap, psykiske sygdomme, kroniske sygdomme, og ja, helt almindelige sygdomme ser sig nødsaget til at forlade landet, pga. manglende god sundhedsbetjening.

Det er naturligvis ikke sundhedspersonalets skyld, der arbejder helt urimeligt hårdt for at få sundhedsvæsnet til at hænge sammen.
Genoptræning i landet, er også rigtigt skidt, samt en masse sygdomme opdages ikke tids nok til, at behandlingen kan sættes effektivt ind.

Naalakkersuisoq for Finanser har været ude med bombastiske udmeldinger om, at der er visse sygdomme der ikke længere kan behandles i Grønland, og at der skal skæres ned i den kommende finanslov.
Samarbejdspartiet mener ikke, at man kan plukke håret af en skaldet, og mener derfor, at Naalakkersuisut skylder befolkningen at komme med en melding på, præcist hvilke sygdomme der ikke længere kan behandles for i Grønland.
Samt hvor man så har tænkt sig at placere behandlingen af syge mennesker henne.

Det er en meget utryghedsskabende situation, at høre, at der skal beskæres her og der og alle vegne, uden at befolkningen får klar besked om prioriteringerne.
Derfor disse spørgsmål.
Spørgsmålene bedes besvaret indenfor 10 dage.