Grønland står i en erhvervsmæssig brydningstid. Alle sejl er sat til for, at man får etableret nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Alle offentlige aktieselskaber tømmes for overskud for at betale til denne investering.
Politisk er det en beslutning, der får omfattende konsekvenser for alt og alle i Grønland.
Derfor er finansieringen af disse kæmpe projekter politisk ansvarspådragende.
Det SKAL hænge økonomisk sammen og vi SKAL have det grønlandske samfund til at fungere i tiden under og efter byggeriet. Derfor skal Inatsisartut og især Finansudvalget have samtlige oplysninger på bordet og derfor skal ethvert medlem af Naalakkersuisut møde til samråd, når de bliver bedt om det.
At man som Formand for Naalakkersuisut fravælger at møde op til et samråd og dermed ikke passer sit arbejde, finder Samarbejdspartiet uprofessionelt, useriøst og uhørt!
Hvis Naalakkersuisut ikke fremlægger alt for Inatsisartut og særligt Finansudvalget, så må de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut personligt stå til økonomisk regnskab for projektet.
Bliver det 1 krone, 1 million kroner eller 999 millioner kroner dyrere end forventet, må det jo så blive medlemmerne af Naalakkersuisut der alene står personligt til regnskab for investeringerne.
Pengene er samfundets, og de kunne have været anvendt til investeringer i befolkningen, til nedsættelse af prisen på services, og til at sikre en bedre velfærd.
Formanden for Naalakkersuisut vælger ikke at møde frem til samråd med Finansudvalget. Dvs. han aktivt vælger at tilbageholde oplysninger for Inatsisartut.
Under normale omstændigheder havde man udtalt en politisk mistillid til sådan en regering, men dette projekt har andre konsekvenser end blot politiske.
Samarbejdspartiets kræver derfor, at Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, møder op og passer sit arbejde.
Ellers må et samlet Naalakkersuisut personligt stå til ansvar for økonomien i de flyvske lufthavnsprojekter. Alt andet er ikke anstændigt. Hvorfor har vi ellers et demokrati?
Inatsisartut er Naalakkersuisuts arbejdsgivere, sådan er demokratiet. De fleste der undlader at møde op til afgørende møder med deres chefer, bliver fyret. Det er simpelthen ikke godt nok.