En elefant i en glasbutik?
Når nu vores public service kanal ikke magter at interviewe alle partier, og slet ikke os der har talt højt og klart om netop Grønlands udenrigspolitiske rolle i denne valgperiode, må vi jo selv tage til genmæle:
Det kan hurtigt blive en speget affære, at mødes med Trump. Grønlands takt og tone, opbyggede diplomatiske evner, samt ikke mindst vor Formand for Naalakkersuisuts følsomhed i politiske udenrigspolitiske drøftelser – skal stå sin prøve her.
Ingen tvivl om, at det eneste rigtige af Mette Frederiksen er, at tage Grønland med ved bordet.
Ingen tvivl om, at præsident Trumps besøg vil blive præget af de udenrigspolitiske interesser, som USA ønsker at forsvare og bevare i Grønland.
USA er en stormagt, Grønland er et lille land befolkningsmæssigt. Som – med opvarmning af klimaet -har en sejlrende der er mange milliarder værd for transport i verden, og en god geopolitisk placering i fht. missilskjolde, samt et overflyvingsterritorie, der er massivt. Og vi har også potentielt set mineraler og sjældne jordarter. Derfor er verden begyndt at se til os.
Nu har vi heldigvis en gylden mulighed for at udvise god samarbejdsånd med Danmark, i at navigere disse hajfyldte farvande. Og vore medlemmer af Folketinget har en gylden mulighed for, at sikre briefinger af ALLE medlemmer af Inatsisartut, som lovet under valgkampen.
Men, ved dette topmøde blandt lederne i de 3 lande, der kan hurtigt blive en stor elefant i en meget lille glasbutik.
Om elefanten kommer – og om den er Socialdemokrat, Siumutter eller Republikansk vil topmødet vise.
Der er mange ting der diplomatisk set kan blive en øm tå.
Trump er ikke kendt for at være en stille mand, og hvilket humør han kommer med, samt hvilket syn på Grønland han lufter kan have afgørende betydning for gode aftaler.
Ligeledes er Mette Frederiksen helt ny i statsminister-stolen, og hvor meget hun og hendes parti igennem tiderne har involveret sig i Grønland er til at overse.
Kim Kielsen kommer forhåbentlig med gode diplomatiske evner, og en god forhandlingsstrategi og et skarpt, vågent øje. Men hans afslappede facon, er nok ikke den han skal fremhæve mest, i disse møder.
Det er en vakkelvorn situation, og vi må afvente hvad emnerne bliver, men sejlrenden i Nordøstpassagen, missilskjoldet, efterretnings-udstyr over grønlandsk luftrum, samt basen er formentlig sikre emner.
Hvad får vi ud af amerikansk tilstedeværelse?
Både Rusland og Kina har i flere år luftet deres interesse for Grønland.
Vi er allierede med alle NATO-landene i verden. Dvs. at hvis et andet land, som f.eks. Rusland eller Kina kommer tøffende med militær, og ønsker at besætte Grønland, så træder USA, Danmark og NATO-landene til.
Det er en historisk garanti der har været gældende siden 50’erne. Det er en relativt god aftale for Grønland, fordi vi endnu ikke er blevet invaderet.
I værste scenario, kunne det betyde at en stormagt invaderede os, og satte sig tungt på mineraler, sejlrende og hvad der ellers er her af spændende sager i vor undergrund og henset til den geopolitiske placering i verden Grønland har.
Hvad skal vi gå efter i samarbejdet?
En fornyelse af de eksisterende aftaler er ikke nødvendigvis det vi skal.
Vi skal nok snarere have udmøntet en del af aftalernes ordlyd.
Ligeledes skal vi sikre os, at vi får noget ud af vor sejlrende, men uden militær, er det altså et spørgsmål om dygtigt forhandling og taktik.
Vi kunne godt ønske os, at man talte med USA og Danmark om medfinanseringer til
infrastrukturen, og måske særligt til lufthavnspakken.
Ligeledes måske drøftede om man kan bygge lettere og billigere vha. samarbejde med USA; der har mange års erfaring med at bygge baser og store strukturer.
Det er klart, at Nuuk-lufthavnen bør være på en anden placering end den den er bestemt til.
2200 meter, uden tilstrækkelig sikkerhedszone er forældet allerede inden den går i gang.
Den type flytyper man siger man vil have ind, kan ikke lande på en 2200 meter bane. Ganske enkelt.
Vi kan ikke få vores blod i kog over, at nogle politikere mener at det er 2200 meter, eller ingenting.
Hellere en økonomi i en ny lufthavn der ikke belaster landskassen så voldsomt, uden ordentlig mulighed for indtjening, på bekostning af de rejsende, og vor velfærd.
Vi skal være sikre på, præcist hvor Grønland står i udenrigspolitisk øjemed. Hvem vil vi have som allierede?
Vi stemmer på NATO, FN, Norden og Vesten i Samarbejdspartiet.
Demokratiske lande, med ordentlige menneskerettigheder.
Vi må ikke være så naive at tro, at vi ikke får en væsentligt forværret situation, ved ikke at være en del af de fællesskaber. Det gør vi.
Kan vi få bedre uddannelsesmuligheder, bedre teknologi, bedre efterretninger, mere indflydelse i miljøspørgsmål, bedre muligheder for opbygning af viden i diplomati, uddannelsessektoren, i embedsstanden, og bedre infrastruktur på diverse områder, er meget nået.
Vi kan hjælpe hinanden med at lave bedre overvågning af landet her, SAR-beredskab, teknologi-udvikling i arktiske lande, kan tage fat i handelsudvidelser, m.fl.
Lige præcis i denne sammenhæng, gør for USA små ting, en stor forskel.
Danmark er en god partner, hvis de ønsker at være det, for Grønland.
Og Grønland har mulighed for endelig at vise, at vi er ved at være modne til, at kunne deltage i det udenrigspolitiske arbejde, ved klogt og taktfuldt at udvise både forståelse for verdens situation i dag, samt diplomati og stabilitet i politik.
Det bliver spændende at se, om det bliver et godt møde.
Det kan gå begge veje.
