Samarbejdspartiet vil bruge deres politiske mandater til at skabe tættere dialog mellem Grønland og vore allierede, herunder Danmark og USA, både indenrigs, – og i Folketinget.
Der er intet der forhindrer Grønland i at sidde ved forhandlingsborde angående udenrigsanliggender, der har med landet at gøre.
I 2004 underskrev vi Igaliku-aftalen mellem Grønland, Danmark og USA, der sikrede Grønland stærkere hjemmel, udenrigspolitisk. Derudover indgik vi i fællesskab i komitéer, Permanent og Joint Committee, som havde hensigt i at implementere en række samarbejdsaftaler, bl.a. udvikling indenfor turisme, klimaforskning samt udvikling og planlægning af lufttransporten i Grønland.
Samarbejdet har siden 2013 været anstrengt, og det bør vi sikre styrkes.
Usikkerhed omkring Kangerlussuaq lufthavns fremtid er opstået netop pga. Naalakkersuisuts, og støttepartiers manglende samarbejdsevner indenfor – samt opmærksomhed på Udenrigspolitik.
Det samarbejde bør vi parlamentarisk også sikre forankring bl.a. til vore folketingsmedlemmer.
I dag hører vi det danske forsvar, samt sandsynligvis USA, ytre ønsket om at bevare Kangerlussuaq lufthavn som den er.
Permanente pladser til Grønlands medlemmer af Folketinget i Udenrigspolitisk og Efterretnings udvalg
Befolkningen fortjener ledere der formår at skabe platforme, hvor man kan skabe noget stort, såsom en tidssvarende infrastruktur, økonomisk sundt, dvs. med bedre forhandlinger med med-investorer der er vore allierede.
Vi mener man kunne have undgået denne tilspidsede situation ved at være dygtigere ved forhandlingsbordet, og der er forum i ovennævnte komitéer.
Der er ingen tvivl om, at Grønlands geopolitiske betydning i disse år vokser, og vi mener der er behov for at vælge medlemmer ind i Folketinget der ønsker en styrkelse af samarbejdet, og ikke er selvstændighedspartier og partier der ikke ønsker at dele nødvendig viden med alle i Grønland.
Forhandlinger skal til, alle hjemme skal have information
Der er i sagens natur i disse 2 udvalg, indimellem ting der er fortrolige, men det skal være Folketingsmedlemmernes fornemste opgave, at sikre, at Danmark husker Grønland og at vi får etableret briefing af hele Inatsisartut og Naalakkersuisut ved sager der truer vor sikkerhed, om det så er vedrørende IT og cybersikkerhed, eller trusler der er militært, grænsemæssigt, eller på anden måde.
Det kræver en modenhed fra os af, og et ønske om, at indgå i tættere dialog og samarbejde, at begynde opgaven med, at sikre en positiv indflydelse fra Grønland, en samarbejdsvillighed, og en tilgang til arbejdet med diplomati, udenrigsanliggender og sikkerhed, som er saglig.
Når Folketingsvalget er overstået, at indlede forhandlinger om 1 eller begge pladser, med det danske Folketing. Man kan evt. starte med, at gøre de grønlandske medlemmer til tilforordnede, med taleret, og så evaluere efter et år eller 2.
Begynde at opbygge et informationsflow til alle kollegaer hjemme i Grønland, der har behov for information, når dette er oppe at køre, således det ikke er partpolitisk arbejde der føres i Folketinget, men at information sikres delt med hele Inatsisartut via udvalg til udvalgs-informationsflow, samt stærkere samarbejdsbånd mellem Folketinget og Inatsisartut.
Således kan vi bl.a. sikre, at Arktis fortsat bliver et lavspændingsområde rent miltært, vha. vore allierede.
Samarbejdspartiet ønsker, at føre en klog politik i Folketinget, således at samarbejdet udbygges, og Grønland sidder med ved bordet – også parlamentarisk, og altså ikke kun via Naalakkersuisut.
