En valgkamp er åbenbart et godt tidspunkt at påberåbe sig selv som værende et pro-Rigsfællesskabsparti. I hvert fald for Atassuts tilfælde.
Det er en fremgangsmåde som levebrødspolitikere ynder at vælge: At sige det ene ting i valgkampe, men handle på noget helt andet bagefter.
Nikolaj Rosings partifæller har nemlig siddet trygt på Siumut-ledede koalitioner, der har arbejdet på at realisere afviklingen af Rigsfællesskabet. Atassut går nemlig ind for hjemtagelse af sagsområder samt forfatningskommissionen, som netop har målet om at rive Grønland løs fra Rigsfællesskabet.
Samtidig har Atassut stemt for samtlige Finanslove de sidste mange år, som resultat af at sidde i koalitioner igen og igen.
De har dermed stemt for sager som; grænsehindringer for arbejdskraft fra Danmark til Grønland, og fra Nordiske lande til Grønland. Dårligere vilkår for at stemme her i Grønland for tilflyttere, til trods for samme hindringer ikke gælder for grønlandske borgere i f.eks. Danmark.
En række regler som gør vore hjemvendte studerende til fremmede når de vender hjem igen, og har været med til at indføre Selvstyret, som hviler på ret dårlige aftaler om f.eks. Bloktilskud.
Der er mange eksempler, men dette til trods, fremturer de stadig med Rigsfællesskabsvenlighed, i et forsøg på ikke at tabe stemmer.
Sagt på en anden måde; alle de tossestreger der er set igennem årene som Koalitionspartier har indført, har haft Atassuts stemmer bag sig. Man gør altså éen ting, men siger noget andet.
Politik her i landet, og politik i Folketinget, bør nemlig tales med én tunge – så vælgerne véd hvad de får, når de sætter krydset.