Samarbejdspartiet langer kraftigt ud efter Naalakkersuisut og partierne der gennemfører lufthavnspakken, samt manglen på de grundlæggende ting, og kalder det skjulte skatter
(Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde)
Boliger til politikere ikke til befolkningen
Vi vil starte med at fremhæve, at vi synes det er kritisabelt, at vi godt kan finansiere boliger til Inatsisartut-medlemmer, bl.a. via denne Tillægslov, men ikke sørger ordentligt for vore borgeres boligmasse.
Det er ærligt talt lidt pamper-agtigt. Også selv om man håber det giver ”besparelser på den lange bane”.
Det er lige 25 boliger der med et snuptag bliver lavet, mens vi i øvrigt venter på kollegier, skimmeludbedringer osv. i den almene boligmasse, og har en masse hjemløse, og mangel på anbringelsessteder til børn og unge der er udsat for massive omsorgssvigt, seksuelle overgreb, vold og misbrug i hjemmet.
Ligeledes mener vi ikke, at tiden er moden til at bruge pengene på Forfatningskommissionen.
Arbejdet ender med at være forældet, hvis vi nogensinde får råd til Selvstændighed, og der ikke stilles krav til kompetencerne i kommissionen. Ærgeligt.
De penge kunne f.eks. Rådet for menneskerettigheder, Tilioq – Handicaptalsmanden, Ligestillingsrådet eller MIO – Børnetalsmanden nok nå langt for i de samme år.
Alt overskud og manglende udførte, tiltrængte projekter går til lufthavnene
Vi kan heller ikke forstå, at køb af Air Greenlands aktier nu er med her, efter vi på det seneste har hørt, at det ikke skal gennemføres. Altså bør vi ikke gøre indhug i driftsreserven på denne konto, og helt stryge den?
Ligeledes synes vi det uacceptabelt, at udbytte fra aktieselskaber, her særligt TELE A/S, udbetales og bruges til indskud i Kalaallit Airports, af den simple grund, at pengene burde være brugt på prisnedsættelser på ydelser, eller fastholdelse af f.eks. TELE’s aftale om søkabel-servicering.
I 2017, 2018, og 2019, bruger man genererede overskud fra bl.a. TELE, Royal Greenland, overskudsskat fra arbejderne der skal arbejde MED lufthavnene, Tilbageførsler fra Anlægs,- og renoveringsfonden, alle helt, eller delvist Selvstyreejede selskaber, Landskassens Regnskabsoverskud, pensionsordning i PFA Soraarneqs ophørs ”overskud” mm. til indskud i Kalaallit Airports.
Herunder faste ejendomme, teknisk løsøre, engangsafgifter på dette og hit – med mange flere.
Byggerier som kollegier, beboelsesejendomme for borgerne, plejehjem og deslige forsinkes, og
reinvesteringer i services til befolkningen hindres, ligesom sundhedsvæsen, skoler, og socialvæsnet – samt kommunerne, må nøjes med omrokeringer.
Mærkeligt at man kan finde alle disse penge, i millioner af millionvis, til dette – men ikke til de skimmelramte boliger folk bor eller arbejder i, ikke til udsatte børn og unge, ikke til socialvæsen eller uddannelser.
Vi har netop set massive nedbrud på søkablet, som efterlader Sydgrønland uden internet i 20 hele dage, og har kostet forsinkelser og nedbrud flere steder i landet.
Havde TELE f.eks. kunnet beholde sin gamle aftale om servicering – som pengene på konto 10.13.10 bl.a. kunne være brugt til, havde de ikke ud og skullet finansiere et helt skib, og vente på at den blev klargjort til at kunne komme herop. Servicen kunne have været klaret hurtigere.
Eller man kunne have prisnedsat internet eller telefoni-ydelser.
Skjult kæmpe-skat til finansiering af lufthavnene; alt støvsuges, Budgetloven tilsidesættes
Helt generelt er det en meget dårlig idé, at bruge udbytte betaling til andet end servicen eller fornyelse af teknologi eller udstyr indenfor samme selskab, når det i bund og grund er Selvstyrets egne selskaber.
Alternativt kunne man anvende det til samfundsøkonomisk rentable eller investeringsmæssigt fornuftige tiltag, herunder investeringer i uddannelser, forebyggelse, sundhed, reformer.
I eksemplet her med TELE, er jo bare endnu en skjult skat, der pludselig er 190 mio. kr. for 2018 – alene her.
Tag endelig ikke fejl. ALT støvsuges og alt er godtgjort, så længe det går til de hundedyre lufthavne, hvis rentabilitet, VVM-undersøgelser og fremtidssikring sejler på grund. Det er faktisk bare en her og nu KÆMPE ekstra skat på alle i landet, som bare tages ”skjult”. No wonder folk selv skal betale ekstra til pensioner, der jo ellers tidligere finansieredes bl.a. over skattebilletten. Som vi så på Efterårssamlingen 2017’s punkt 89.
Brandbeskatning hele vejen rundt, men ganske skjult. Befolkningen har øjensynligt ikke opdaget hvad deres skattekroner og serviceydelser finansierer i disse år, i stedet for de ydelser de kunne have fået for pengene i selskaberne, eller investeringer i befolkningen eller reelt rentable projekter.
Der nævnes også en krydssubsidieringsskat på Nuuk og Ilulissat-lufthavnene, efter disse opførelse, som skal finansiere de ikke-rentable lufthavne.
Da vi i forvejen har heavy krydssubsidiering på lufthavne, må vi gætte os til, hvad dette dækker over.
Formentlig alligevel øgede priser. Ellers holdes priserne måske kunstigt nede, for så at hæves andre steder fra?
Finanslovene og nærværende TB lov, tyder i hvert fald på ikke så få evner ud i jonglering med penge, så det ser pænt ud, men ender med skjulte skatter alligevel.
Vi har ikke noget imod de ekstra midler der skal til for at forbedre luft-servicen i Syd og Nordgrønland.
Men det kan måske tale for, at man allerede til sommer, begynder det forberedende arbejde med servicekontrakter, så udvalg, aktører og Naalakkersuisut har god tid til at sætte sig ind i sagerne, så vi undgår dårlige kontrakter fremover.
Det betyder også, at man kan komme ud af busken med, hvorledes man vil have transportnettet til at hænge sammen i HELE landet, med de lufthavne man har tænkt sig at presse igennem uanset vi gældssætter os helt ufatteligt for disse i mange, mange år frem.
Vi skal ikke undlade at bemærke, at Naalakkersuisut også lige med et snuptag, får undsagt sig kravene i Budgetloven – der jo ellers er der for at sikre mod overforbrug og for stor lånoptagelse, samt sikre mod overforbrug og bragende underskud. Bl.a. kravet om balance over en 4-årig periode på Finanslovene, her bagudrettet ved Tilllægsloven.
Tillægsbevillingsloven afslører områderne som halter allerede nu
Til gengæld er måden som Naalakkersuisut agter at bruge fælles sagsbehandlingssystem for kommunerne, ganske rosværdigt. Ligeså at der bruges penge til en vagtordningsturnus. Det løser naturligvis ikke de
underliggende struktur-problemer på socialområdet og sundhedsområdet, og for døgn,- og daginstitutioner, som vi vil anbefale at man sætter penge af til at reformere og ændre,- og planlægge sig ud af. Men ros til uddannelsesinitiativerne indenfor dette område skal der også falde. Vi ville dog ønske at man kanaliserede MANGE flere penge over i de områder der trænger.
I det hele taget kan vi i stigende grad aflæse udfordringerne på bl.a. sundhedsområdet i Tillægsbevillingslovene, og anbefaler også derfor reformer her. Sammen med øget samarbejde med sygehuse i Danmark og Norden, samt en øget indsats for indkvartering, rekruttering og særligt fastholdelse i sundhedsvæsnet.
Vi er nødt til at om-tænke området, for med stigende mange ældre, stigende priser på medicin og færre specialiserede på besøg heroppe, bliver det kun dyrere og ringere, hvis vi ikke lægger os i selen og virkelig gør en indsats over en årrække på dette område. Vi skal i gang med det samme.
Vi vil gå så vidt som til at sige at en sundhedskommission faktisk ville være langt mere gavnlig, end f.eks. Forfatningskommissionen, eller de svimlende mange millioner man bruger på lufthavne uden rentabilitet.
I det hele taget afspejler Tillægsbevillingsloven de ret massive udfordringer vi har med arbejdskraft og uddannet arbejdskraft, hvorfor vi også gerne vil opfordre til en bedre og mere gennemtænkt reform, med fokus på kompetenceløft, samt bedre rammer for rekrutteringer for erhvervsliv og virksomheder.
Slutteligt vil vi spørge om, hvilke uvildige eksperter der er tale om, der har eller skal levere en økonomisk og juridisk vurdering forud for garanti-stillelse af lånoptagelsen iflg, Budgetregulativet af 2008, som nævnt i bemærkningerne, side 30?
Vi véd der var meget kort tid til at behandle den omfattende lufthavnspakke, samt Finansloven der blev ændret 2 eller 3 gange, samt få svar på spørgsmål om begge på sidste samling, hvorfor vi beder udvalget nærlæse og nærstudere hvad de egentlig har sagt ja til, Finanslovsparterne, og forholde sig kritisk til dette.
Med disse ord, sender vi nærværende i udvalgsbehandling, og beder udvalget medtage disse kommentarer, samt granske nærværende meget grundigt, som jo er et udtryk for efterbevillinger på en lukket finanslov.
Vi kommer ikke til at stemme for denne i foreliggende form, af de her over oplistede grunde.