Tuberkulose er desværre stadig en sygdom som rammer den grønlandske befolkning hårdt.

Vi har fået midler til at bekæmpe sygdommen, men hvorfor er sygdommen stadig til at se i vores land?
Vi har ikke opretholdt vore vaccinationsprogrammer med samme omhu, som man gjorde engang. Typisk sker dette, ved sygdomme der er næsten nedkæmpet. Men som man kan se her, er det vigtigt at opretholde programmerne, der netop er en succes, fordi man vaccinerer alle.

Verden bliver tættere, vi har derfor rejsende fra Asien, Afrika, og andre lande, som sammen med de nordiske lande og EU-lande, som risikerer at bringe en række sygdomme med sig.
For at spare, bliver man typisk mindre årvågen med at vaccinere mod sygdomme, som f.eks. tuberkulose, da sygdommen på verdensplan var for nedadgående.
Desværre har det medført dette opsving i sygdommen igen.
Det kan ikke understreges nok, at vaccinationsprogrammer derfor aldrig må spares væk.

FN handler også nu


Hele verdens ledere har afholdt møde i FN om en fælles indsats for at bekæmpe tuberkulose på verdensplan. Dette møde blev afholdt i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling.
Det er første møde om bekæmpelsen af tuberkulosen i fællesskab. Det er et internationalt mål at udrydde tuberkulose på global plan i 2050.
Lad os ivrigt deltage i disse mål.