Vi læser at lærerne forsvinder. Selv eleverne er nu ude i pressen og råbe vagt i gevær.
Vi har en kedelig tendens til, at vi får ”brudt tabuerne”, og får ”råbt op” om de problemer vi har, men der følger sjældent action med. Fra vores politikeres side.
Det er ved at være nok nu.
Vi må se at tage os sammen og løse de presserende problemer vi står overfor.
Bl.a. lærermanglen. I mange, mange år har vi haft berøringsangst overfor bl.a. lærermanglen, som er blevet pointeret mange, mange gange de sidste mange år.
Der er blevet lavet rapporter og råbt op om dette – også – i mange år. Folkeskolen er helt i knæ, primært fordi vi har udsultet den, der er sociale problemer som flaskehals for at modtage undervisning, forældrene engagerer sig i varierende grad – nogle slet ikke (ofte pga. selvsamme sociale udfordringer).
Og så fordi vi mangler lærere. Mange steder ser vi, at de forsøger at tage hånd om problemerne i skolerne, men de får ikke opbakning fra det sociale system.
Kommunikationen mellem skole, socialvæsen og forældre er ofte mangelfuld, og der er ofte dårlig ledelse der er resultater af manglende ledelsesevne, men også manglende ledelsesansvar.
Vores bud på løsninger
1. Lav rekrutteringskampagner i Danmark, få flere dansk-lærere og engelsk-lærere i Danmark, sørg for de er her på længerevarende kontrakter, og ønsker at blive og blive integreret.
– Det hjælper på lærermanglen, sikrer ny inspiration, og sikrer et bredt fundament for skolerne med nye og forskellige faglige vinkler.
2. Lav en make-over af det kommunikative system mellem skoler og socialvæsen, samt forældre.
Sørg for, at der er forskel på systemet så det kan tilpasses bygder, men kan bruges mellem byer og bygder også. Og at informationen kan bæres over imellem bygder og byer. Sørg for der opsamles data fra dette informations-flow der i forvejen laves i elev-mapper, så man kan anvende det på landsplan.
– Dette gør, at en elev-mappe bliver en inspiration, og sikrer, at vi véd præcis hvilke steder vi skal sætte ind med hvilke tiltag, og giver os en mapping over lærermangel, sociale indsatssteder, og steder hvor vi kan se at det går godt for folkeskolerne/skoler, og sikre os, at de steder inspirerer andre lignende steder til action.
Hvad der virker i én bygd, bør afprøves i andre, systematisk, for at løfte hele landet.
3. Løft niveauet på læreruddannelsen. Gør det obligatorisk at lære om at tackle sociale problemer, klagevejledninger over manglende reaktion på social-kontorerne, og organisér et whistleblower system som inkluderer kommuner også. Lav samtidig et anonymt indberetningssystem på almindelige problemer, som ikke drejer sig om korruption og nepotisme, men også inkluderer ledelses-problemer, problemer i social forvaltninger mm. Kun rettet mod systemerne.
– Det er ikke for at udskamme nogen, men der er behov for, at vi får set på, hvilken støtte hvilke kommuner har behov for, systematisk, så vi kan sikre systemer der virker for de mennesker der har brug for hjælp.
Alle kommuner slås med, at de ikke kan følge med, og nu får de endnu mere at rive sig i håret over, siden vor Naalakkersuisut konstant smider nye udfordringer og sagsområder over til kommunerne – ofte uden at
pengene eller menneskelige ressourcer – og uddannede ressourcer – følger med. Det er et meget bekosteligt socialt eksperiment vi her har gang i.
Derfor er der behov for, at det ikke overlades til politikere at flytte skylden frem og tilbage
imellem hinanden og på hinanden, men at vi får et whistleblower system som også inkluderer kommunerne.
– De mennesker der arbejder med disse ting i dagligdagen er dem der bedst kan identificere problemerne, men har længst vej til løsninger fordi de arbejder så intenst med de områder der ”står under vand” – så vi skal have uvildige til at finde løsninger på reelle problemer der opleves i kommunerne.
– Indberetningssystemerne skal være anonyme, så man ikke skal tækkes hverken politikere, eller andre embedsfolk der ikke ønsker at ændre på tingene. På denne måde, får vi ærlige svar ude fra frontlinjerne.
4. Brug mange flere penge på opfølgning, forskning og bedre systemer. Lad det ikke skifte hvert 4. år eller hvornår der tilfældigvis er valg. Sørg for brede forlig om uddannelser og andre ting, som vi ALLE kan være enige om, og som tilgodeser ALLE i samfundet, fordi det bygger et bedre samfund.
Kom nu, vi kan godt. Vi bør bygge det på forskning og ikke skiftende politiske meninger. Vi har set hvordan det er gået de sidste 40 år. Vi har behov for mere videns-baseret tilgang. Dvs. at bygge det på forskning, undersøgelser etc., for at se en reel effekt over en 5-, 10-, og 20 års periode.
Alt misforstået stolthed efterlades udenfor døren, og så begynder vi at tage alle de gode ting, alle partier, organisationer osv. har at sige om de forskellige udfordringer, og putter dem ind i brede forlig og gennemarbejdede scenarier der er godt finansieret. I mange år frem.
– Vi har stillet forslag om en enhed der kunne udføre dette, på stort set alle trængende systemer; læs forslaget her:
KAL
DA
– Vi mener fortsat der er behov for dette forslag, denne funktion i samfundet. Det betyder også, at vi kan sætte tæring efter næring, tilpasse vores social,- og uddannelsesvæsen til vores kompetence-niveau, vores størrelse i landet, samt vores kultur.
5. Sidst, men ikke mindst, skal vi have en diskussion omkring de forældreløse børn vi har her i landet, samt dem der har behov for plejefamilier m.fl.
Hjælp til barnløshed er en god ting, men vi har så mange børn, som mangler forældre, at det er der vi skal sætte ind før vi sætter endnu flere til verden, hvis muligt. Det behøver ikke at stå i modsætning til hinanden, men lad os gøre en indsats for at informere om plejefamilie-muligheder, samt adoptioner og andre muligheder for at tage forældreløse, eller børn med manglende forældrestøtte til os.
Vi er også familier, når et barn vi ikke selv bragte til verden, kommer ind i familien.