Bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte-reform, som Siumut, Demokraatit og Atassut vedtog i sin tid virker ikke hensigtsmæssigt.
Grønlandske studerende i Danmark fratages frirejser til Grønland, blot fordi de har skiftet studieretning de første 15 måneder af deres studietid.
Dem med børn mister muligheden for at opleve deres elskede land ved denne bekendtgørelse.
Hvordan vil de studerendes børn have det at flytte hjem, til et land de ikke har set i årevis – måske nogensinde?
Vi skal sikre de studerendes tilknytning til landet, sikre at de kan komme hjem og arbejde igen, og har LYST til det, når de er i gang med studier i udlandet. Vi har hårdt brug for dem.

Der er flere aktuelle problemstillinger vi skal tage fat på med studerende i Danmark og udlandet:

Dels skal vi have rullet den del tilbage med frirejser hjem.
De studerende skal have mulighed for, at bevare tilknytning til familie, have mulighed for studiejobs der forankrer dem i vores erhvervsliv, og sikre dem en finger på pulsen hjemme.
Vore studerende ender som dansk registrerede, når de ryger ud af vort støttesystem, og det gør, at vi taber endnu flere.

Derudover er stemmeretten for studerende i udlandet, knyttet op på, om man modtager grønlandsk støtte fra uddannelsessystemet. Det gør at en del mister deres stemmeret, og dermed indflydelse på det samfund de skal vende hjem til.
Vi udvander vores studerendes tilknytning til vort land. Det går bare ikke.

Vi oplever som bekendt brain-drain samt fraflytning i landet. Det skal vi bekæmpe.
Samarbejdspartiet mener derfor, at vi er nødt til at ændre denne bekendtgørelse, og anvende vore Folketingsmandater til, at snakke med de studerende i Danmark over en bred kam om, hvordan vi får dem hjem igen. Vi har hårdt brug for dem.

Selv de studerende, der skiftede studieretning EFTER 15 måneder forbydes at rejse til deres elskede land.

Studerende, som har været på ferie frirejse bliver pludselig tilsendt skyhøje regninger, som de ikke engang kan betale, uden tydelig varsel.
Denne ændring er kommet bag på mange, også vejledere.
Det er en ommer!

Grønlandske studerende i Danmark lever ikke i luksuriøse forhold, som nogle politikere har påstået.
Sammenlignet med grønlandske kollegiehusleje er der nemlig enorm meget forskel på kollegiehusleje i Danmark. Samtidig bokser mange studerende med kulturskift og skift i niveau af faglighed der skal til for at følge med, og gennemføre en uddannelse.
Samtidig føler de der er mange andre udfordringer når de skal flytte hjem igen; så lad os da bevare den spinkle tilknytning, de har. Og lad os sikre os, en god dialog med dem.

Hjemvé tærer på én når man studerer i Danmark. Vi vil gerne have dem hjem igen.
Derfor er vi nødt til at sikre disse ændringer. Snarest muligt.