Vi MÅ og SKAL have løftet vores folkeskole i hele landet, hvad enten svaret er, at sikre lærere udefra, at sikre et tættere samspil mellem erhvervsliv og skoler, eller det drejer sig om, at sikre at børnene kommer op og i skole.
Det er ganske enkelt ikke godt nok med vores nuværende folkeskoles niveau, samt det niveau vore unge har, når de forlader folkeskolen.
Alle rapporter og statistikker de sidste mange år, har peget på, at hvis man klarer sig godt på yngstetrinnet, klarer man sig også godt på ældstetrinnet i folkeskolen. En god uddannelse kræver derfor en tidlig indsats.
Det kunne være ganske interessant at se, om samme korrelation gør sig gældende ved overgangen fra folkeskole til studeforberedende uddannelser, eller uddannelser af kortere eller mellemlang længde.
– Altså klarer børn sig videre i uddannelsessystemet, hvis de klarer sig godt på yngstetrinnet?
Det kræver ikke mange analyser at regne ud, at tidlige indsatser betaler sig tilbage tifold, når det drejer sig om vore børn og unges fremtid. Vi har alt materialet, nu skal vi sikre sammenhængende indsatser for børn og unge i landet.
Der er både sociale og økonomiske problemer, der spiller ind, når så mange børn og unge ikke klarer sig godt i folkeskolen, ligesom undervisningens kvalitet og uddannede lærere også har en rolle i dette regnestykke. Alt sammen også kendte problematikker.
Vi bruger svimlende beløb på, at holde de unge i hånden efter endt folkeskole, men vi bruger dem øjensynligt forkert. Det er afgørende, at de kommer ud af folkeskolen med afgangsprøver de kan bruge til at arbejde, eller vælge den uddannelse de gerne vil have. Erhvervslivet samt fagfolk siger, at de i stigende grad mangler reelt kompetente praktikanter, svende-elever, og færdiguddannede.
Vi skal højne kvaliteten af vore uddannelser, og standse spiralen tidligt. Meget tidligere end i dag, så vi kan nå at rette op på dette fremover i hvert fald.
Det er svært at regne ud, hvorfor Naalakkersuisut ikke gør mere for at implementere de anbefalinger de får fra lærerforeningen og Erhvervslivet, eller søger flere uddannede lærere udefra, når det nu er nødvendigt. Vores børn lider under misforstået national stolthed, og det er de altså ikke tjent med.
Selvfølgelig kan man skrue en folkeskole sammen, hvor alle kompetencer kommer i spil, lokale som tilflyttende. Og vore lærere kan og skal kunne modtage både efteruddannelse, samt opkvalificering. Det kræver ”blot” flere hænder.
Ikke mindst kræver det en socialpolitisk indsats vi bliver ved med at sjofle og sætte nederst på prioriteringslisten, når det gælder at afsætte penge, hente kompetencer og skabe systemer der rent faktisk fungerer i vort socialvæsen. Hvorfor i alverden vi ikke sætter Tidlig indsats på dagsordenen, og sætter massivt ind tidligt, er helt ubegribeligt. Det betaler sig mange, mange gange hjem i fremtiden, og ikke mindst i uddannede og kompetente unge mennesker, der i fremtiden skal lede vort land.
Børnefamilier og gravide, skal fanges med det samme, have løft både kompetencemæssigt og socialt hvis der er behov for det, og så snart de løber ind i traumer eller problemer, skal de have indsatser, der sikrer børnene en god fremtid.
Hvis vi koncentrerer vore indsatser tidligt, og bygger et stramt sikkerhedsnet under børnefamilier og børn uden fungerende familier, så kommer succes’en af sig selv i fremtiden.
Men det er afgørende at vi handler nu, og iværksætter planer for, at sikre dette både socialt, i skolerne, i uddannelsesforøb og kollegiemæssigt.
Det er ganske enkelt ikke hverken finanspolitisk, socioøkonomisk eller socialpolitisk holdbart den kurs vi har nu. Ja, det er en gammel traver. Det der kan undre er, hvorfor vi ikke traver efter de udstukne, klare linjer?
Senest kom IMAK og GE med en perlerække af anbefalinger til politikerne, men vi har endnu til gode at høre mere om, fra politisk hold. Søger man at implementere nogen af dem?
Man skulle synes, at en fælles front fra 2 så store organisationer med indgående kendskab til netop dette emne, synes som en klar, rød, blinkende alarm, og deres anbefalinger er endda lige til at gå til.
Hvorfor sker det ikke?
Al uddannelse starter med en solid folkeskole, og før vi får vendt denne tendens til det væsentligt meget bedre, vil vi ikke se et synligt løft i resten af vor uddannelses,- eller socialkultur.
Uddannelse er den bedste måde at sikre, at man får brudt sin sociale arv, samt den mest sikre vej til bedre livskvalitet, bedre lønninger, og bedre familier i fremtiden.
Vi kan ikke bare se passivt til, mens der år efter år rulles så dårlige resultater ud af folkeskolen som det er tilfældet i dag.
Vort samfund, og vore børn, fortjener bedre.
