Befolkningen har ikke brug for endnu en Forsoningskommission, som Ineqi Kielsen, S, siger at han vil anvende sit mandat til.
Befolkningen har akut behov for at sundhedsvæsenet bliver markant forbedret.
Udsatte børn og unge har behov for, at vi tager initiativer der får vores socialvæsen op at køre.
Vore handicappede medborgere har akut behov for rammer, der sikrer et værdigt liv.
Landets hjemløse har behov for housing-first, der sikrer et tag over hovedet samt psykisk førstehjælp.
Vore selvmordstruede medborgere fortjener langt mere end en telefonlinje.
Sidste gang Forsoningskommissionen leverede noget konstruktivt, leverede kommissionen en rapport til Naalakkersuisut, en rapport der har kostet 10 millioner kroner at udføre!
Rapporten indeholdte en række tiltag, der udover ved at koste Landskassen millioner. Tiltag som endnu ikke har givet befolkningen noget som helst nytte.
Kommissionens rapport indeholdt bl.a., at der skulle nedsættes en Forsoningsfond, der skulle “udarbejde teorier og behandlingsmetoder, der kan være med til at ‘heale’ folket”.
Forfatningskommission, købte lokaler op til 7,5 millioner kroner. I en by hvor hjemløshed og social armod plager befolkningen udover de skimmelramte boliger de bor i. Hvem hjalp de?
Disse kommissorier tjener ikke landets befolkning hensigtsmæssigt, det er et udsættende røgslør, som fjerner fokus fra de problemstillinger vi står overfor.
Lad os i stedet søge nye veje, hvor vi i samarbejde med Rigsfællesskabet slår vores kræfter sammen, og skabe et trygt fællesskab til gavn for alle inkluderede.
Samarbejde med Danmark er ikke ensbetydende med tilsidesættelse af det grønlandske sprog og kultur. Selv om der tilsyneladende er gode stemmer at hente i at påstå dette.
Samarbejde med Danmark og øget fokus på, hvad vi kan hjælpe hinanden med, er tværtimod noget vi bør arbejde på. Til gavn for befolkningen – og ikke til gavn for de politikere der kun tænker på stemmer.
Så længe der er modvilje mod Danmark, kan det være at vi ikke får påtaget os vores eget ansvar for fejlslagen politik de sidste 40 år.Så skal ingen nutidige politikere stå til ansvar for, alt det de ikke formår.
Vi har intet at miste ved et øget samarbejde.
Tværtimod. Rigsfællesskabet rummer et enormt potentiale for samarbejde og konstruktive tiltag.
Det eneste jeg kan være enig med Ineqi Kielsen i, er, at der nemlig skal tages ansvar.
”Indtil vi har anerkendt fortidens fortidens uretfærdigheder”, kan vi ikke komme videre.
Lad os indrømme at vi har ført vores egen fejlslagne politik på boliger, socialvæsnet, sundhedsvæsnet, og lad os søge inspiration og samarbejde gennem vort arbejde i Folketinget.
Kun sådan kommer vi videre.