Samarbejdspartiet læste med stor forundring at Naalakkersuisoq Aqqalu Jeremiassen udtalte sig om olie-efterforskning og en post på Finansloven på 48 mio. kr. for nylig.
Han er bl.a. citeret for, at sige: ”I forbindelse med arbejdet for at tiltrække de store olieselskaber, ville vi gerne med de 48 mio. kr. kunne bringe interessante nyheder til selskaberne”, og nævner så, hvad Naalakkersuisoq gerne ville bringe nyheder om.

Lad mig lige minde Aqqalu Jeremiassen om, at Inatsisartut er Naalakkersuisuts arbejdsgivere, og repræsentanter for befolkningen som giver Naalakkersuisut deres mandat til, at være Naalakkersuisut.
Det betyder, at hvis Inatsisartut har sagt nej, så betyder det nej. Så enkelt er det jo.

Det er grov tilsidesættelse af ministeransvaret, at søge at undergrave demokratiet på denne måde.
Hvis Naalakkersuisoq således arbejder – imod mandat – på alligevel at realisere sine luftige olie-drømme, er det ganske enkelt en skandale som bør resulterer i at Formanden for Naalakkersuisut fyrer ham.
Og vi har ikke behov for flere rokader eller skandaler.

Såeh, Samarbejdspartiet opfordrer Naalakkersuisoqs embedsvæk til at oplyse ham om hans mandats ansvar, afgrænsninger og de generelle regler for demokratiet og dét at leve i et demokratisk samfund.

Alt andet skal resultere i en fyreseddel.
Lad os håbe det ikke bliver nødvendigt.