Samarbejdspartiet har mange gange påpeget problemet i, at vi lukker for tilflyttende arbejdskraft, og tager stigende nationalisering som en succes-faktor, samtidig med, at vi vedtager hovsa-løsninger som vi ser ved lufthavnspakken.
Samarbejdspartiet har flere gange påpeget, at der mangler arbejdskraft. Hvis vi ikke få flere der kan arbejde og betale A-skat, så får vi heller ikke en vækst, som kan betale for den netop vedtagne lufthavnspakke.
Lukkede grænser har aldrig, og vil aldrig blive en succes-faktor, i et lille land som Grønland. Tvært imod så går al udvikling i stå.
Erhvervslivet, skoler, institutioner, sundhedsvæsen mfl. har i flere år manglet arbejdskraft. Tidligere tiders hovsa-løsninger tilsidesætter oven i købet eksisterende lovgivning, bl.a. i forhold til tilkaldt og tilflyttende arbejdskraft (såvel som nogle af de økonomiske principper vi har vedtaget i Budget,-loven).
Der bliver ingen vækst, hvis vi ikke tillader brug af arbejdskraft og kompetencer udefra.
Bare se på fiskeriet. Det er en meget meget lille del af de fisk der fanges omkring Grønland som forarbejdes heroppe. Den A-skat fiskeindustrien ville kunne aflevere til landskassen, hvis vi åbnede op for tilkaldt arbejdskraft vil være et 3 cifret millionbeløb.
Fordi vi har brug for arbejdskraft og kompetencer udefra – OGSÅ.
Samtidig ønsker vi ikke at lave realkompetence-udredninger, og der er restriktioner for efteruddannelse i nogen af kommunerne for lærere o.a., af naturlige årsager.
Det er beskæmmende, at vi ikke kan være mere indbydende overfor tilflyttende arbejdskraft, samt have en bedre retorik. Det er meget gammeldags, og enormt post-kolonialistisk.
Sagt med andre ord; vi skyder os selv i foden med vort evige frygt for, at arbejdskraft udefra udvander vort samfund.
Vi bør have bedre integrations-pakker, bedre sprog-kurser og generelt øge vor tolerance over for mennesker der er her og arbejder for sammenhængskraften i vores samfund.
Velfærden smuldrer under fødderne på os, vi bør derfor ændre vor lovgivning i fht. arbejdsmarkedet, og afskaffe alle uhensigtsmæssigheder i forhold til tilflyttende og hjemkommende medarbejdere.
Vi saver den gren vi sidder på over, ved at være så fjendske overfor alting i Rigsfællesskabet, at frygte udefrakommende, og samtidig kræve udvikling. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Det viser Naalakkersuisut og de koalitionsbærende partier jo, ved at være nødt til at vedtage særlovgivning for tilkaldt arbejdskraft i forbindelse med lufthavnspakken.
Her kunne man jo så anføre, at det jo gør sig gældende på andre områder, end Naalakkersuisuts prestige-projekter også, at man kan have behov for at tilkalde arbejdskraft.
Lad nu erhverv og selskaber selv bestemme deres vilkår, så de kan konkurrere og så de kan byde ind på
opgaver.