Vi står her alle sammen i dag, fordi vi har sår i hjertet. Fordi vi har mistet. Fordi vi ønsker livet. Der er behov for massive indsatser omkring social hjælp. Men vi skal også hjælpe hinanden. Tårerne triller ned af kinderne. Hjertet er tungt. Det er svært at række ud. Det er svært at stå her i dag.
Men det er nødvendigt. Du – er nødvendig. Dig der er med her, og dig der sidder alene et sted. Vi har brug for os alle sammen, hver eneste én. Vi kan gøre meget med – og for – hinanden også. Lad os sammen stoppe mobberi – som er frygt. Stoppe krænkelser – som er kriminelt. Stoppe chikane, had, udelukkelse og forfølgelse.
Lad os erstatte det med: Kærlighed. Tolerance. At gå et ekstra skridt for vore medmennesker – også dem vi ikke kender. Lad os skabe positive fællesskaber. Inkluderende fællesskaber.
Lad os blive enige om, at smerte er smerte. Men uanset hvor tungt og vildt den raser – så er smerte en del af livet. Smerte er. Præcis ligesom kærlighed er.
Lad os minde hinanden om, at uanset hvor store dale vi vandrer i, hvor sorte dagene bliver, og hvor inderligt krøllet sammen vores sjæle er – så er det bare smerte. Det er bare smerte – og vi skal trække vejret igennem den. Kramme os igennem den. Græde os igennem den. Leve os igennem den. For smerte er. Ligesom kærlighed er. Og det er okay.
Du er ikke svag fordi du græder, eller har ondt. Du fortjener kærlighed og et liv du kan håndtere. Lige præcis bare fordi du er født.
Der er så mange oplevelser, mennesker, kærlighed, mad, sex, sange og oplevelser vi går glip af, når vi vælger livet fra. Lad os vælge livet til. På trods af, hvad det har indeholdt, indtil nu.
Sammen kan vi gøre hinanden stærkere.
Ingen lover at livet er let. Livet er op og nedture – mennesker vi elsker, mennesker vi ikke kan li’, og os selv i en hvirvelvind af mennesker – eller os selv i dyb, sort tavshed. Men det skal bestå, og det skal bevares.
Jeg er selv én af de børn der bar smerte. Én af de børn der har levet igennem kaos. Én af de unge der blev mobbet, skubbet ud, blev kaldt forkert. Jeg har oplevet dødsfald, og mere smerte end jeg troede jeg kunne bære. Jeg troede aldrig smerten holdt op. Men selvfølgelig gjorde den det.
Det modsatte af ligegyldighed, følelsesløshed, smerte – er nærvær, kontakt, kærlighed, latter – eller bare at sidde sammen, køre sammen, snakke sammen, være tavse sammen. Vores bedste værn mod sorg, misbrug, seksuelt misbrug og tab er hinanden. Sådan som vi er. Sammen.
Du er okay som du er. Det budskab skal vi have delt så mange gange at det bliver et kæmpe brøl. Du er okay som du er, vi har brug for dig og mig – vi har brug for at række ud, få hjælp når vi falder, og at være en del af fællesskabet.
Alle os der står her, og som samles ude på Kysten: Vi er bevægelsen der startes: Vi lover hinanden, at lade kærligheden fylde sprækkerne i vores sjæl ud.
Vi vil kæmpe benhårdt for, at sociale indsatser opprioriteres. Og for at der er plads til os alle sammen.
Livet skal vinde. Vi skal vinde den her kamp.
Sammen er vi stærkere.