Det er ganske enkelt mod bedrevidende at man vil stramme reglerne for arbejdskraft der kommer udefra.
I forvejen ryger nogle af vore studerende i udlandet i en klemme, hvor de anses for ”tilflyttende”, snarere end hjemmehørende.
I Forvejen gør vi forskel på folk, og tillader ikke at de må stemme når de er i landet, og tillader dem ikke at måtte være her i fred og fordragelighed, og har ingen integrationstilbud til dem – hverken med sprog, kultur eller andet. Det kan altså gøres med aftenkurser hvis man virkelig ønsker det.
Og vi mangler i dén grad arbejdskraft.
Det ligner forfølgelse af erhvervslivet på det groveste, og det ligner forfølgelse af udefrakommende arbejdskraft. Det duer bare ikke!
Vi vil gerne tjene flere penge, fordi vores pengetanke slet ikke er store nok til at opretholde den velfærd vi ønsker i fremtiden. Og vi skal bruge penge til at løfte børn og unge, uddannelser, folkeskole, misbrugsbehandling, behandling af seksuelt krænkede, selvmordforebyggelse og ikke mindst sprogundervisning og sundhedsvæsnet, og omstilling af serviceydelser i det offentlige til private, det nye fængsel – og alt det andet offentlige vi har brug for.
Vi kommer til at lave stramninger der rammer ikke blot den nødvendige arbejdskraft, men sådan set betyder døden for vores små erhverv der er afhængige af denne arbejdskraft, og ikke kan rekruttere den lokalt.
Men det betyder OGSÅ at vi rammer: Psykiatrien, behandlinger til socialt udsatte og svage, sundhedsvæsnet bliver ENDNU dyrere – hvis vi forsøger at sende folkene hjem, i stedet for at gøre dem lokale – ”efter endt arbejde”, og andre livsvigtige funktioner i vores samfund lammer vi.
Og frihed, konkurrencedygtighed og forskningsliv lammer vi også.
Det rammer helt uhyrligt hårdt, alle steder i samfundet, og tågesnakken bør stoppes nu.
Yderlige vil man med dette forslag faktisk tvinge syge mennesker her i landet til at arbejde. Og under hånden tvinge dem til at flytte efter arbejde.
Vi reformerer heller ikke skattesystemet så det kan betale sig at arbejde, i stedet for at forblive på passiv forsørgelse – og vi brandbeskatter skjult mellem,- og højindkomster. Det skaber lige nøjagtigt det modsatte af hvad vi vil have – nemlig flere i arbejde og flere erhverv at støtte os op ad.
Jeg synes i dén grad vi skal øge mobiliteten, men ikke ved implicit tvang – og det bliver det, for vore virksomheder er nødt til at udbyde helt sindssyge vilkår for at tiltrække arbejdskraft – hvilket forringer deres konkurrence-evne betragteligt, og tvinger dem til at flytte deres aktiviteter ud af landet.
Mennesker der er syge og i matchgruppe 2 og 3 på jobcentrene, skal bare ikke tvinges i arbejde, når vi samtidig ikke kan tilbyde dem en brøkdel af den hjælp vi har.
Reelt syge borgere, med psykiske sygdomme, misbrug og andet, skal ikke tvinges ud på arbejdsmarkedet fordi regeringen er bange for fremmede.
Vores lovgivning skal være til for befolkningen – OGSÅ erhvervslivet, og denne sigter mod døden for mange virksomheder, og indskrænker endnu en gang både individers frihed, og tilhørsforhold, men også erhvervslivets mulighed for at blomstre.
Det er simpelthen en ommer.
Tillie Martinussen