Myndighedernes manglende ressourcer og kompetencer gør, at ikke alle ansvarsområder kan løftes tilstrækkeligt hurtigt, tilstrækkeligt tilfredsstillende eller med tilstrækkelige kompetencer. Derfor vil Tillie Martinussen sørge for, at frivillige foreninger organiseres og støttes mere end de gør i dag, så myndighederne hjælpes med at løfte de opgaver de har ansvar for, men som de ikke kan løfte. Alt andet er uansvarligt mener Tillie Martinussen, kandidat for Samarbejdspartiet.
Der er dannet rigtig mange frivillige foreninger i Grønland og det er på tide at de anerkendes som værende et af de bærende elementer i myndighedernes manglende muligheder for at løfte deres ansvarsområder. ”Det første skridt er at erkende, at det offentlige ikke kan løfte de pligter, der følger af lovgivningen”, mener Tillie Martinussen.
”Vi får udstrakte hænder i form af frivillige organisationer fra både ind- og udland. På én og samme tid er det både befriende og pinligt. Befriende fordi andre også kan se hvor det halter gevaldigt i Grønland på visse områder. Pinligt fordi vi ikke selv har formået at gøre noget effektivt og struktureret ved det”, understreger Tillie Martinussen.
De frivillige foreninger etableres generelt fordi myndighederne og politikerne besidder for lidt viden og for lidt forståelse for situationen og undlader dermed at gøre noget ved sagerne.
”Det kan ikke passe, at en familie til et barn eller en ung blot verfes ud, uden tilbud om støtte eller viden. Mange vil kunne nikke genkendende til, at de selv har måtte opsøge viden om deres barns lidelse via nettet, eller er blevet kastebold i systemet. De kan sendes hjem med ubesvarede spørgsmål på grund af manglende viden og det hænder, at myndighederne ikke oplyser om muligheder for støtte, og om, hvor de kan henvende sig for at få viden til at kunne støtte deres børn eller unge. Ofte skal familierne selv søge viden, koordinere møder og oplyse om en tilstand eller lidelse som barnet eller den unge har, baseret på hvad der er af tilgængelig viden på nettet, hvis man da er så heldig at finde de rette sider og kan forstå dem. Der mangler generelt viden og det går ud over velfærden, trygheden og livskvaliteten hos familierne fordi de ikke ved hvad de skal stille op og det er groteske vilkår i 2018”, mener Tillie Martinussen.
”Ens for alle organisationer er, at de skal bruge meget tid for at blive hørt af politikere, som, såfremt de lytter og forstår budskabet, kan iværksætte noget konkret fx en lovgivning, tiltag m.m.
Men det er også en langsommelig affære, fordi der er forslag, der skal behandles, et projekt skal med i budgetforhandlingerne for året osv. og pludselig er der gået år fra at problemstillingen er blevet belyst. Det skal vi undgå, fordi en tidlig indsats kan forebygge at tilstande kan forværres i familierne. De skal være trygge og kunne få besvaret de spørgsmål, der måtte melde sig”, fortætter Tillie Martinussen.
Eftersom kommunerne skal udmønte de lovgivninger der udstikkes af Naalakkersuisut, gives kommunerne et stort ansvar for at støtte familier i forskellige situationer. Men kommunerne er også i knæ, særligt mht., at rekruttere kompetencer nok.
Der kommer de frivillige organisationer fra ind- og udland på banen; Råde Kors, Blå Kors, FN’s humanitære børneorganisation UNICEF, Lions Club Grønlandsfonden, Rotary, Red Barnet Kalaallit Nunaat, Foreningen Grønlandske Børn, Angajoqaaqatigiit, Inooqat, ISI, Sugisaq, KTK, KNIPK, Kræftens Bekæmpelse, Forældreforeningen og mange, mange flere.
”Af hjertet tak til organisationerne for at oplyse os andre og gribe, hvor myndighederne fejler.
Vi skal yde en meget større økonomisk støtte til disse organisationer, fordi de er blevet et bærende element i samfundet, der sikrer tryghed, viden og støtte, og fordi de reelt letter presset på kommunerne og det offentlige. Der bør være en pulje de kan søge fra centralt hold, der bør kunne tildeles særlig støtte til oplysningskampagner, og opstart af selvejende fonde f.eks.
Vi kan ydermere støtte dem igennem et sekretariat der er til kun for foreningerne, som har ekspertviden i fonds-søgning f.eks. Der er behov for samarbejde på tværs, og med øgede muligheder indenfor digitalisering, så bør vi kunne etablere et netværk også, på tværs af foreninger.
Når så gode initiativer tages, skal vi også stå klar med økonomisk støtte, kurser og ekspertise de kan have brug for. Samarbejde er vejen frem, for vi har behov for at løfte massivt socialt her i landet.
Jeg håber der dannes endnu flere foreninger, herunder en forening for seksuelt krænkede, selvmordsramte m.m. fordi familierne savner svar, dialog og befinder sig måske i en akut krise, som der reageres forskelligt på. Og de er gode til at råbe os politikere op”, siger Tillie Martinussen.
Frivillige foreninger finansieres gennem støtte fra myndighederne og ved indsamlinger, men der er mange foreninger, og få personer til at yde bidrag og det skal sikres at de ikke stopper deres arbejde, fordi der ikke er økonomi eller fordi politikere mangler indsigt i lidelser og vilkår.
Det er en bøn, at der sikres viden og at denne konstant udbygges med ny viden, for at sikre den bedst mulige udvikling, men fordi der er skiftende politikere og til tider manglende prioritering, skal der ske en opbygning af ekspertise i foreningerne og det sikres bedst ved at yde en større økonomisk råderum, så det kommer borgere til gavn, så ingen skal slås og kæmpe for rettigheder, der allerede tilkommer dem.
Viden om emnerne er vigtig og det skal vi benytte os af og værne om.
Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet.