Hvis vi vil selv, skal vi også skaffe finansieringen selv. Og være langt mere ansvarlige end vi er i dag – lave de nødvendige reformer – også selv om det måske gør ondt, og omlægge vores forbrug i Finansloven – så vi sparer på drift, og sparer op til magre tider.
Hvert 4. år kan vi konstatere at det igen er blevet ringere end sidste gang vi gjorde status. Sådan er det gået i snart 38 år. Vi står ved iskanten, og det hotteste emne er, om Grønland skal købe flere aktier i Air Greenland. Det er rent ud sagt forfærdeligt.
Et par enkelte kvæk om reformer, men meget forsigtige, og helt ukonkrete. Et par luftige floskler om byggeri, men intet om hvor pengene skal komme fra.
En masse forslag til hvad vi ”vil arbejde for”, men ingen penge at bakke det op med.
Hvis vi vil selv; skal der altså andre tiltag til. Vi skal sige velkommen til eksterne investorer og lave langsigtede aftaler hvor politikere ikke skal lege forretningsmænd – men lade folk med forstand på det, gøre arbejdet.
Vi skal sige velkommen til den arbejdskraft udefra som firmaerne har brug for, OVEN i langsigtede tiltag for at få vor befolkning i arbejde – og dermed skaffe flere A-skatter, og mere beskæftigelse i det private.
Vi skal holde op med at detailstyre erhvervslivet, og tage os af vores børn.
Alt ovenstående løser stadig hverken vore struktur-problemer, mobilitet af arbejdsstyrken, hjælpen til matchgruppe 3, løft af folkeskolen eller skaffer hjælp til vore udsatte børn og unge.
Derfor har vi lanceret et løsningsforslag der hedder et øremærket ekstra Bloktilskud.
Vores nuværende aftale efterlader ingen plads til at ånde i den virkelighed vi står i, og de bestående partier har ikke formået at løse den finansielle krise vi har nu, at vedtage reformer der batter, eller skaffe nye indtægter der skal erstatte det svindende Bloktilskud. Tværtimod er der ingen opsparing, ingen polstring til bedre tider, ingen reelle løsninger på vej.
Mens vi venter på minemilliarder eller mirakuløst flere fisk, så venter vore udsatte og folkeskolerne på bedre løsninger.
Vores forslag med øremærkede midler ELLER øget samarbejde omkring kompetencer til landet her fra Danmark, er et forsøg på, at gå dette i møde, men vi er helt åbne for andre, og mere langsigtede løsningforslag. Vore børn og unge har katastrofalt brug for hjælp. Folkeskolen er i knæ, der mangler lærere og ressourcer. Vores boligmasse er forfalden, og jo længere vi trækker pinen ud, jo større bliver efterslæbet.
Dagens nej tak til forslaget om øget samarbejde inden for Rigsfællesskabet møder vi med skepsis.
Skal vi tage det som et udtryk for, at de bestående partier nu endelig ønsker at sætte sig omkring bordet og vedtage de nødvendige reformer, og indgå 10 og 20-årige aftaler, som både udenlandske investorer, og grønlænderne kan regne med?
Hvad kan vi så finde på sammen?
Vi vil gerne invitere de andre partier til en solid debat om langsigtede investeringer, langsigtede besparelser og løsninger der holder længe.
Tillie Martinussen
Samarbejdspartiet