Tænk nyt i støtten til handicappede og udviklingshæmmede
Samarbejdspartiet bakker op om Handicaptalsmandens ønske om at sætte hjælpen til handicappede og udviklingshæmmede højere på den politiske dagsorden. Vi skal fokusere på, hvad mennesker med kognitive vanskeligheder kan bidrage med.
Af næstformand og kandidat til Inatsisartut Tillie Chile Martinussen
Som storesøster til og værge for en dejlig ung mand, som lider af infantil autisme, kan jeg på det personlige plan kun være enig i Handicaptalsmandens ønske om, at handicappede og udviklingshæmmede landsmænd og – kvinders tarv, skal højere op på den politiske dagsorden. Som politiker ser jeg muligheder.
Mennesker med kognitive vanskeligheder kan bidrage
På handicapområdet skal vi tænke nyt ved at fokusere på, hvad mennesker med kognitive vanskeligheder kan bidrage med. Mange handicappede og udviklingshæmmede har, hvis de får den rette hjælp, på sigt mulighed for at bidrage til samfundet. Vi skal sammen med erhvervslivet skabe jobs til mennesker med kognitive vanskeligheder som udviklingshæmning, autisme, spasticitet, epilepsi, muskelsvind, erhvervet hjerneskade eller anden form for handicap, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.
De skaber inklusion med samfundsværdi, og vores samfund vinder ved, at vi byder dem velkommen til arbejdsmarkedet.
Mere støtte til familierne
Familier og pårørende til personer med handicaps, skal støttes og aflastes.
Kræfterne er ved at være brugt op efter lange forløb med diagnosticering, udredning og søgen efter passende tilbud og muligheder.
Familiernes behov er bl.a.:
* Aflastning i hjemmet, rengøring og hjælp til samtaler med fagpersoner og weekend-aflastning
* Mere imødekommende rammer for de handicappede børn og deres forældre i børnehaver, skoler, fritidshjem og for de der evner; på arbejdsmarkedet.
* Kompetent vejledning til hele familien, og evt. også terapi hvis det er nødvendigt.
Bekymringerne som forældre og pårørende går med er:
* Hvad skal der ske når jeg er borte? Kan mit barn klare sig selv? Hvem skal passe på dem?
* Giver jeg som forælder den rigtige støtte til mit barn? Gør jeg noget forkert?
* Er jeg nødt til at forlade Grønland, for at mit barn kan få den hjælp og støtte de har behov for. Skal jeg så tage hele familien med, eller deler vi os op i 2?
Vi skal etablere foreninger, bedre hjælp og faglige netværk
Vi savner inkluderende foreninger i Danmark, så familier får et netværk med grønlændere i Danmark.
Både den handicappede og de pårørende har behov for, stadig at være en del af den kultur de må efterlade.
Vi bør opkvalificere de faglige områder for de personer der arbejder med dette område i Grønland, så færre er nødt til at rejse – men stadig får den hjælp de skal bruge for. Lad os finde gode løsninger.
Men det må ikke være på bekostning af den handicappedes udvikling, mentale helbred og glæde ved tilværelsen.
Tillie Martinussen/Suleqatigiissitsisut – Samarbejdspartiet: