Fiskeriøkonomer ville være rare at have, men vi har mere brug for navigatører og maskinmestre.

En gang imellem får jeg lyst til at vende tilbage til den akademiske verden. At side og fordybe sig i nørderier som kan være alt fra små kuriositeter til den store indsigt som vi har brug for når vi skal sætte en retning for vores land. Et sted hvor jeg har tænkt at det kunne være interesant at lægge nogle kræfter er i at forstå fiskeriøkonomi. Jeg har for eksempel altid gerne villet vide om krabbefiskeriet i 0-erne overhovedet gav os en forbedret økonomi eller om alle tabene opvejede det vi tjente. Tanken om at kunne studere det her i Nuuk er egentligt ganske tiltrækkende.

Men hvis man stikker hovedet lidt op i virkelighedens verden og spørger rundt i industrien om det ville være en fordel at have fiskeriøkonomer på vores universitet så er jeg ret sikker på at svaret ville være: “Det ville da være rart, men lige nu står vi og mangler navigatører, maskinmestre, hovmestre, fabrikschefer, og trawlbaser”

Jeg talte med en skibskok for nogle måneder siden. Han fortalte mig om hvor svært det var at skaffe gode skibs kokke. Det er faktisk forkert at kalde dem for skibs kokke, de er hovmestre. De er, ofte sammen med en enkelt assistent, ansvarlige for at skibets folk får den næring de har brug for. Samtidigt med at deres mad altid er dagens højdepunkt og meget vigtigt for besætningens trivsel. Vi uddanner kokke i Grønland, men det at være eneansvarlig for en hel besætnings mad og trivsel i op til en måned ad gangen samtidigt med at man er langt hjemmefra, og måske søsyg. Det er en helt anden ting end at stå i et køkken på en restaurant eller i en kantine. Men vi gør ikke noget for at lave praktik ordninger for at skaffe nye unge talenter til faget.

Der tales om at sikre at det er grønlændere der bemander skibene. Men faktum er at rigtigt mange af officererne på trawlerne er ved at tænke på at gå på pension, og de få der bliver uddannet til at tage over er dygtige, men der er langt fra nok af dem.

Så ja, fiskeriøkonomer ville være rare at have. Men hvis vi ikke har nogen officerer til at sejle skibene og (bogstaveligt talt) holde maskinerne kørende, så nytter det ikke noget. Lad os få sat turbo på uddannelsen af dygtige unge til fiskeriflåden. Der er arbejde til dem alle sammen. Hvis man vil have mere forskning i fiskeriøkonomi i Grønland så er det muligt at alliere sig med universiteter i for eksempel Norge i stedet for at bygge noget nyt op her.

Michael Rosing, Samarbejdspartiet